Kurser

Hold on a sec

Kurser

Har du prøvet at være drænet og mat? Bliver du alt for ofte irriteret, eller er det bare svært at få andre til at forstå, præcis hvad du mener? Så er det dit overskud, det handler om.

Og ved du, hvor stort dit overskud er lige nu? Hvis nej, så ved du faktisk heller ikke, hvordan du kommunikerer og dermed både påvirker dig selv og andre.  Ligesom du heller ikke kan styre dit overskud. Det kan du alt sammen lære på et af vores kurser.

Det nedenstående er et eksempel på et kursus. Alle kurser vil blive skræddersyet, så de passer til dit behov. Priserne varierer efter indholdet. Kontakt os via formularen for at høre mere.

Forslag Kursusindhold

  • At registrere din egen og andres mængde af overskud

Dit overskud udgør fundamentet for måden, du er på. Det vil sige, at overskuddet afgør; hvordan du tolker verden omkring dig, hvordan du taler til andre, og hvordan andre opfatter dig. Dit overskud er så smart indrettet, at det automatisk bliver mindre, når du har behov for at passe på dig selv – og det bliver også større helt af sig selv, når du har lyst til at være åben. Problemet er bare, at de fleste af os overhovedet ikke er bevidste om mængden af vores overskud. Derfor ved vi heller ikke, hvordan vi påvirker os selv og andre omkring os. Vi lærer dig at registrere mængden af overskud.

  • At bruge kroppens signaler som hjælp til denne registrering

Alle mennesker reagerer nemlig helt ubevidst på mængden af andres overskud. Har du ikke så meget overskud, kan du derfor smitte andre, der kan blive irriterede, sårede, vrede eller måske helst vil undgå dig. Har du masser af overskud, kan det også smitte af på andre, så de smiler, er imødekommende og har det godt i dit selskab. Vi giver dig øvelser til at registrere, hvilke signaler din krop bruger til at fortælle dig om din mængde af overskud.

  • Metoder til at øge dit overskud, så du tolker verden positivt

Når først du har lært at tolke din krops fysiske signaler og ved, hvordan du skal genkende din egen og andres mængde af overskud, kan du begynde at træne. At kunne skabe mere overskud i din hverdag er ikke svært, men det kræver, at du træner det. Vi giver dig både fysiske og mentale øvelser og metoder, der gør det nemmere for dig at øge overskuddet.

  • Metoder til at beskytte dig selv og undgå overforbrug af dit overskud

Du kan ikke være på toppen hele tiden. Det kan ingen af os, selvom vi måske lader som om. Nogle gange er det fornuftigt og den rigtige løsning at prioritere, hvad du skal bruge dit overskud til. For ikke at bruge mere overskud, end du har lige nu, skal du mærke efter i dig selv, hvornår du kan nøjes med at bruge lidt mindre af dit overskud. Det handler meget om at give slip på ønsket om at opfylde andres og egne forventninger. Vi lærer dig nogle øvelser og metoder til at registrere, hvor meget overskud der er lige nu – og finde frem til, hvordan du synes, det kan bruges bedst.