O Sense® bøgerne

O Sense - Vejen til overskud - FORSIDE
Forside 'Få overskud i hverdagen'

Caroline Heerup har lanceret den nyskabende teori: O Sense – Vejen til overskud. En tilgang, der er solidt testet i praksis og tager sit udspring i den verdenskendte Teori U, som også blev udgivet af Forlaget Ankerhus (nu Anker Bøger).

Caroline Heerup er en meget skarp iagttager af vor daglige liv på arbejdspladser såvel som privat. Hun opdagede, at overskud udgør fundamentet for måden, du er på. Det vil sige, hvordan verden tolker dig. Hvordan du taler til andre og hvordan andre opfatter dig, samt hvordan din krop trives. O Sense® vil give dig værktøjer til at styre og fremme dit overskud.

O Sense® er et samtale-redskab, der øger samarbejdet og trivslen markant. Caroline Heerup har selv kunnet sænke sygefravær med 57 % og øge trivslen til 95% via disse principper.

Du vil kunne bruge O Sense®:

  • I forhold til enkeltpersoner, der oplever at være pressede, stressede eller uden overskud, samt personer, der kan bruge at få bedre fat i deres selvværd, indre ro og robusthed
  • I forhold til teams, der skal sammenlægges eller er blevet fusioneret, hvor der er behov for at kunne sætte sig ind i hinandens kultur, kommunikationsmåder og situationer
  • I forhold til afdelinger eller funktioner, der har meget forskellige fundamenter menneskeligt og fagligt, og hvor samarbejdet derfor er svært at få til at fungere optimalt
  • I forhold til arbejdssteder, hvor samarbejdet er kørt af sporet eller har manglet fokus, og derfor dræner de involverede i stedet for at give øget forståelse og synergi
  • I forhold til at optimere din rolle som konsulent, erhvervspsykolog, leder, psykolog etc.

Anmeldelse af O Sense® bogen:

Skrevet af Lars Denckers “Caroline Heerups bog handler om flere ting på en gang. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens personlige erfaring med at administrere den personlige energi. Det handler om at acceptere det personlige overskud – og evt. manglen herpå – og handle adækvat derefter, uanset omgivelsernes forventninger og det ydre pres.

O Sense fremstilles primært som en kommunikationsmodel, men tager sit afsæt i Otto Scharmers U teori, og anvender her især i U- Teoriens antifelt (det omvendte U). Caroline Heerup forsøger her ud fra at forklare dette felt, dels som et energi-fænomen og dels som en psykologisk selvbeskyttelses-mekanisme. Altså, at vi nogle gange kommer i antifeltet på grund af manglende overskud, eller fordi  vi blot passer på os selv“…

Køb bog med dedikation her

Du sender en bestilling. Caroline Heerup signerer bogen, og vi sender den til dig.

Pris 340 kr. ekskl. levering

Caroline Heerup har med udgivelsen af sin anden O Sense® bog Få overskud i hverdagen valgt at skrive en bog direkte fra sit hjerte til læsernes. Årsagen er, at når Caroline underviser, eller afholder kurser og workshops, bruger og udleverer hun gerne sig selv og alle sine erfaringer i rigt mål. Den feedback Caroline har modtaget gennem årene, fortæller, at denne direkte og hudløs ærlige måde at kommunikere på, gør stoffet brugbart.

Derfor har det været Carolines ønske at give så meget af selv, som man nu kan i en printet bogform. Bogen er skrevet som inspiration til dig, der gerne vil arbejde med dit personlige overskud, men måske ikke lige har fundet den metode, der virker for dig.

Bogen er tænkt og skrevet som en opslagsbog med hovedafsnit, der beskriver hvilken sammenhæng mellem dit liv og dit personlige overskud, afsnittet omhandler.

Uddrag af anmeldelser:

“Som læser vil du hurtigt identificere dig med både handlinger og tanker, der beskrives. Eksemplerne er så jordnære og velbeskrevne, at du føler dig hjemme i dem. Du vil helt sikkert genkende tanker som frygt for at blive dømt, konfrontation af fortidens synder, gemte ydmygelser, og hvad dit sind kan have gemt. Men det er rart at kunne smile, når du genkender de skøre, mærkelige og fordømmende tanker, som vi sandsynligvis alle har kæmpet med. Dette er en fremragende introduktion til hendes forfatterskab og kan motivere dig til at udforske hendes første bog “O Sense® Vejen til overskud,” for at få endnu mere indsigt i teorien. ”          Hans Wincent

“Titlen på denne bog er klar: ”Få Overskud i Hverdagen”. Ja, og hvem vil ikke gerne have det? Overskud. Ja, hvordan får man det? Det er noget mange søger, og som kan være svært at finde svaret på. Caroline Heerup giver os det. Denne bog er virkelig anbefalelsesværdig i en jungle af selvhjælpsbøger. Svær viden og indsigt er her formidlet meget forståeligt og medrivende, så man kan se sig selv og mærke på egen krop, hvad eksemplerne gør ved én.”          Tora Hedeager

“Jeg har læst Caroline Heerups bog – “Få overskud i hverdagen”, og jeg må ærligt sige: DET VIRKER! Jeg har gennem en periode udfordret mig selv – både arbejdsmæssigt, men også i mit privatliv. Her har jeg forsøgt at lægge alle mine gamle vaner til side og i stedet følge bogens og forfatterens gode råd og løsningsmodeller, der alle skabes ud fra O SenseⓇ teorien, som sætter fokus på at skabe overskud, i stedet for at miste det. Jeg vil gerne give bogen min varmeste anbefaling. Jeg er i dag et sted, som jeg ikke troede var muligt. Og jeg skal ikke tilbage!”          Allan Mikkelsen

“Jeg tror, vi alle kender følelsen af at blive drænet for energi. Følelsen af at blive mat og trist. Det er som om, energien har forladt både hoved og krop. Nogle gange sker det, uden jeg ved hvorfor, andre gange sker det i bestemte situationer eller sammen med bestemte mennesker. Nogle gange kan jeg mærke det straks, andre gange kan der gå længere tid, før jeg bliver klar over det. Bogen får mine varmeste anbefalinger, og jeg håber de værktøjer, du giver læserne, vil gøre en forskel, sådan som de har gjort det for mig.”          Tine Møller Olsen